top of page

Hverdagen hos Thittelitterne

332889576_756556989027174_4257219226598313259_n.jpg

Hvad laver vi?

Hverdagen her hos Thittelitterne vil være rolig og struktureret.

 

Genkendelighed og forudsigelighed er vigtigt i 0-3-årsalderen. Derfor vil hverdagen her have faste spise- og sovetider. 

Kl 9 spiser vi formiddagsmad, og fra 9.30 til 11 vil dagens planlagte aktiviteter ligge. De består af en god blanding af indendørs aktiviteter så vel som udendørs aktiviteter. Her er der plads til kreative udfoldelser, tumlen, dans og sang, en masse ture ud af huset til skoven og andre natursteder, hvor vi kan udforske naturen på alle årstider, legepladser, besøg hos anden pasningsordning og meget mere.

 

Fra 11 til 11.30 spiser vi skøn frokost. Frokosten kan være alt fra rugbrødsmadder med lige hvad man kunne tænke sig oven på, men jeg betræder mig på at vi også laver en del varm mad i løbet af en uge, alt efter hvordan det passer ind med dagens aktiviteter.

 

Efter frokost er det ved at være tid til en lur, så det gør vi klar til.  Kl 12.30 vil alle børnene være puttet og sove en god og dejlig lur. Efterhånden som de vågner vil de blive tilbudt eftermiddagsmad, inden de igen er klar til leg og spilopper, ude som inde, indtil dagen slutter. 

 

Jeg vægter tryghed og nærvær meget højt. Der skal være plads til at udfolde sig på sin helt egen måde her hos Thittelitterne. Det betyder at alle børn skal ses og høres og føle sig som en del af fællesskabet. 

bottom of page